Kinas cybersuverænitet strammere greb indenlandsk internetadgang

BILLEDKREDIT:

iStock

Kinas cybersuverænitet: Strammere greb om indenlandsk internetadgang

Fra at begrænse internetadgangen til at kurere indhold uddyber Kina sin kontrol over sine borgeres data- og informationsforbrug.

Forfatter:
Forfatter navn
Quantumrun Foresight
Februar 8, 2023

Kina har udløst et hensynsløst undertrykkelse af sin teknologiindustri siden 2019. Ifølge politiske analytikere var dette skridt blot en af Beijings strategier for at sikre, at udenlandske ideer ikke påvirker dets borgere, og at ingen virksomhed eller individ bliver mere magtfuld end Kina-kommunisten Parti (CCP). Landet forventes at blive ved med at konsolidere sin magt over, hvordan dets borgere forbruger information gennem 2020'erne, fra at blokere globale sociale medieplatforme til at iscenesætte "forsvinden" af åbenhjertige kritikere.

Kinas cybersuverænitetskontekst

Cybersuverænitet beskriver et lands kontrol over, hvordan internettet drives, hvem der får adgang til det, og hvad der kan gøres med al den data, der er skabt i hjemmet. KKP har været ustoppelig med hensyn til at bevare sin ideologiske magt, fra voldsomt at forstyrre Den Himmelske Freds Plads 1989 pro-demokratiske protester til at overføre kampen online ved at knuse Hong Kongs opposition fire årtier senere. Vestlige forsøg på at bremse Kinas søgen efter cybersuverænitet gennem kritik og økonomiske konsekvenser har ikke gjort noget for at ændre landets informationspolitik. Under Beijings pressedækning af Vinter-OL 2022 fremstår præsident Xi Jinping som en statsmand med fuld kontrol over sin nation. KKP lægger vægt på at opnå politisk stabilitet for enhver pris (inklusive at eliminere kritikere) og mener, at det er grundlaget for økonomisk vækst.

Men under motorhjelmen på denne rolige motor ligger censur, forbud og forsvindinger. En af de højtprofilerede hændelser, der demonstrerer Kinas søgen efter fuldstændig kontrol over sine borgeres internetbrug, er tennisstjernen Peng Shuai's forsvinden i 2021. Den tidligere US Open semifinalist forsvandt, efter at hun skrev på den sociale medieplatform Weibo om, hvordan Kinas tidligere vicepremierminister overgreb hende seksuelt i 2017. Hendes opslag blev slettet inden for en time, og søgeord for "tennis" blev øjeblikkeligt blokeret. Derudover blev oplysninger om Peng slettet fra hele landets internetsystem. Women's Tennis Association (WTA) krævede, at Kina bekræftede hendes sikkerhed med beviser, ellers ville organisationen trække alle sine turneringer fra landet. I december 2021 satte Peng sig til et interview med en Singapore-baseret avis, hvor hun tilbagekaldte sine beskyldninger og insisterede på, at hun ikke var i husarrest.

Forstyrrende påvirkning

KKP fortsætter langsomt men sikkert med at udslette udenlandsk indflydelse i landet. I 2021 udgav Cyberspace Administration of China (CAC) en opdateret liste over omkring 1,300 internetnyhedstjenester, hvorfra informationstjenesteudbydere kun kan genudsende nyheder. Listen er et biprodukt af kinesiske myndigheders øgede regulering og undertrykkelse af flere industrier, især mediesektoren. Den nye liste, sagde CAC i sin indledende erklæring, har fire gange så mange forretninger som en tidligere liste fra 2016 og inkluderer flere offentlige og sociale mediekonti. Den seneste version af listen skal efterfølges af internetnyhedstjenester, der genudgiver nyhedsinformation. Forretninger, der ikke overholder reglerne, vil blive straffet.

En anden strategi, som Beijing har implementeret, er at reducere landets afhængighed af USA-fremstillede computere og operativsystemer (f.eks. Microsoft, Apple og deres OS') med kinesiske produkter. Beijing insisterer på, at Kinas digitale og informationssystemer kan tjene som en eksemplarisk model for andre lande.

Udover at holde et stramt låg på sin interne kommunikation, har Kina presset sin informationsideologi globalt. Siden lanceringen af Bælte- og vejinitiativet i 2015 har Kina udvidet handelen i hele vækstøkonomier gennem digitale initiativer og infrastrukturer (f.eks. 5G-udrulningen). Grundlæggende betyder dette, at der i 2030 kan være en klar skel mellem to digitale verdener: et frit system i vestlige samfund versus et stramt kontrolleret system ledet af Kina.

Implikationer af Kinas cybersuverænitet

De bredere implikationer af Kinas stadig mere stringente cybersuverænitetspolitikker kan omfatte:

Flere forbud mod vestlige sociale medieplatforme og nyhedskanaler, især dem, der udtrykkeligt kritiserer KKP. Dette skridt vil reducere disse virksomheders potentielle indtægter.
Kina truer med hårdere sanktioner over for enhver person eller organisation, der forsøger at få adgang til ekstern information via VPN'er (virtuelle private netværk) og andre midler.
Flere kinesiske berømtheder og forretningsmagnater forsvinder rutinemæssigt fra internetsøgninger og -systemer efter skandaler.
KKP fortsætter med at skubbe sin cybersuverænitetsideologi til andre vækstøkonomier ved at forsyne dem med telekommunikationsinfrastrukturer, hvilket fører til høj statsgæld og øget troskab til Kina.
Vestlige regeringer, ledet af USA, forsøger at imødegå Kinas forsøg på cybersuverænitet gennem sanktioner og globale investeringsprojekter (f.eks. Europas Global Gateway-plan).