Censur på sociale medier: Kvælende beskyttet og upopulær tale

• Forfatter:
• Forfatter navn

  Quantumrun-Foresight
• 8. Juni, 2023

Siden 2010'erne er sociale medieplatforme blevet aktivt kritiseret for deres manglende evne til at tackle problemet med hadefulde ytringer effektivt. De er blevet beskyldt for at lade hadefulde ytringer trives på deres platforme og ikke gøre nok for at fjerne det. Men selv når de har forsøgt at handle, har de været kendt for at begå fejl og fejlbedømme indholdet, hvilket har ført til yderligere kritik.

Censur på sociale medier

Censur opstår generelt, når en social medieplatform fjerner et indlæg i koordinering med en regering, offentligheden begynder at rapportere et opslag i massevis, indholdsmoderatorer gennemgår rapporter, eller der er implementeret algoritmer. Alle disse tilgange har vist sig at være fejlbehæftede. Flere aktivistindlæg, som dem om Black Lives Matter-bevægelsen og krigsundertrykte nationer, bliver ved med at forsvinde fra sociale medier. 

Efterhånden som algoritmer lærer af et datasæt, forstærker de skævheder, der er til stede i denne information. Der har været tilfælde af kunstig intelligens (AI)-drevet censur af indlæg fra marginaliserede samfund, der markerer dem for at bruge deres eget sprog uden at tage de kulturelle sammenhænge i betragtning. Derudover har brugerstyret flagning ofte undertrykt retten til upopulær tale. I mange eksempler indebar dette friheden til at hade, som blev demonstreret af Facebooks fjernelse af Coldplays Frihed for Palæstina, efter at brugere rapporterede det som "misbrug".  

Regeringens indblanding ved at lave vage love åbner kanaler for partisk og politisk indflydelse på sociale medier, hvilket yderligere underminerer beskyttet tale. Disse regler understreger åbenlyst fjernelser, mens de tillader begrænset retligt tilsyn. Som sådan er retfærdig censur umulig med de nuværende systemer. Der er brug for flere mennesker fra marginaliserede samfund i beslutningsprocessen for at gøre moderation af indhold retfærdigt. 

Forstyrrende påvirkning 

Menneskerettighedsaktivister vil sandsynligvis intensivere deres kritik af sociale mediers censur. Retten til ytringsfrihed og adgang til information er forankret i mange internationale menneskerettighedsaftaler, og overtrædelser af disse aftaler kan føre til protester, social uro og endda international fordømmelse. Menneskerettighedsaktivisters rolle i at slå til lyd for ytringsfrihed er medvirkende til at holde regeringer og private virksomheder ansvarlige for deres handlinger og sikre, at de respekterer enkeltpersoners rettigheder.

Hvis brugerne er utilfredse med de etablerede platformes politikker for moderering af indhold, kan de skifte til alternativer, der tilbyder større ytringsfrihed og mindre censur. Disse platforme kan i første omgang stå over for udfordringer med at få trækkraft, men de kan blive bredt accepteret over tid. Til gengæld kan denne udvikling skabe et marked for mindre platforme, der kan give større gennemsigtighed i, hvordan de bruger algoritmer.

For at dæmpe kritik kan eksisterende sociale medieplatforme ændre deres indholdsmodereringsprocesser. Der kan forventes introduktion af offentlige bestyrelser, som kan bidrage til at opbygge tillid mellem brugere og sociale medievirksomheder og sikre, at politikker for moderering af indhold er retfærdige, konsekvente og gennemsigtige. Større gennemsigtighed kan også skabe et mere åbent og inkluderende digitalt miljø, hvor individer frit kan udtrykke deres meninger og ideer uden frygt for censur eller gengældelse.

Implikationer af censur på sociale medier

Bredere implikationer af censur på sociale medier kan omfatte:

• Oprettelse af uafhængige domstole, hvor brugere kan appellere beslutninger om fjernelse af indhold.
• opfordrer til mere træning af algoritmer ved hjælp af forskellige datasæt og sprog.
• Censur gør det vanskeligt for små virksomheder at nå deres målgruppe, hvilket resulterer i et tab af indtægter.
• Skabelsen af ​​ekkokamre, hvor folk kun forbruger indhold, der stemmer overens med deres overbevisning. Denne tendens kan yderligere polarisere politiske synspunkter og gøre det sværere for folk at engagere sig i en konstruktiv politisk diskurs.
• Censur på sociale medier kan have en positiv indvirkning på at løse problemet med desinformation og misinformation. Men censur kan også føre til undertrykkelse af faktuelle oplysninger, der går imod den officielle fortælling. Denne udvikling kan føre til manglende tillid til medierne og andre institutioner.
• Censur udvider den digitale kløft og begrænser adgangen til information for marginaliserede samfund.
• Udviklingen af ​​nye teknologier, der kan omgå censur, hvilket yderligere kan forbedre digitalt privatliv og sikkerhed.
• Censur gør det vanskeligt for aktivister at organisere protester og bevægelser online, hvilket kan begrænse virkningen af ​​social aktivisme.
• Øgede retssager mod organisationer og enkeltpersoner for deres opslag på sociale medier.

Spørgsmål at overveje

• Hvordan tror du, at indholdsmoderering kan forbedres?
• Vil vi nogensinde løse problemet med censur på sociale medier?