Digital redlining: Kampen mod digitale ørkener

• Forfatter:
• Forfatter navn

  Quantumrun Foresight
• Marts 26, 2024

Oversigt over indsigt

Digital redlining fortsætter med at skabe ulige internettjenester i lavindkomst- og minoritetssamfund, hvilket fremhæver en væsentlig barriere for økonomisk succes og social lighed. Bestræbelserne på at bekæmpe dette problem sigter mod at forbedre den digitale adgang gennem betydelige midler, men der er stadig udfordringer med at sikre lige internethastigheder og infrastrukturinvesteringer på tværs af alle kvarterer. Virkningen af ​​digital redlining strækker sig ud over blot internetadgang, påvirker uddannelsesmuligheder, adgang til sundhedsvæsenet og borgerinddragelse, hvilket understreger behovet for omfattende løsninger til at bygge bro over den digitale kløft.

Digital redlining kontekst

Digital redlining repræsenterer en moderne manifestation af et gammelt problem, hvor internetudbydere (ISP'er) allokerer færre ressourcer til og dermed tilbyder langsommere internethastigheder i lavindkomst- og minoritetssamfund end rigere, overvejende hvide områder. For eksempel afslørede en undersøgelse, der blev fremhævet i oktober 2022, en markant forskel i internethastigheder mellem et lavindkomstkvarter i New Orleans og et nærliggende velhavende område, på trods af at begge betaler de samme priser for deres service. Sådanne uligheder understreger det presserende spørgsmål om digital adgang som en afgørende faktor for økonomisk succes, især da højhastighedsinternet bliver stadig mere afgørende for uddannelse, beskæftigelse og deltagelse i den digitale økonomi.

I 2023 manglede omkring 4.5 millioner sorte elever i klasse K-12 adgang til bredbånd af høj kvalitet, hvilket begrænsede deres evne til at udføre lektier og få succes akademisk, ifølge CEO Action for Racial Equality. Harvard Kennedy School's Belfer Center har tegnet en direkte sammenhæng mellem den digitale kløft og indkomstulighed og bemærker, at manglen på forbindelse resulterer i betydeligt dårligere økonomiske resultater for dem på den forkerte side af kløften. Dette systemiske problem tilskynder til cyklusser af fattigdom og hæmmer opadgående mobilitet.

Bestræbelser på at adressere digital redlining har omfattet lovgivningsmæssige foranstaltninger og opfordringer til lovgivningsmæssige handlinger. Digital Equity Act repræsenterer et væsentligt skridt i retning af at adressere digital inklusion ved at allokere 2.75 milliarder USD til stater, territorier og stammeområder for at forbedre digital adgang. Derudover afspejler fortalervirksomhed for Federal Communications Commission (FCC) og stater for at forbyde digital redlining en voksende erkendelse af behovet for politiske indgreb. Imidlertid fremhæver undersøgelser af internetudbydere som AT&T, Verizon, EarthLink og CenturyLink den igangværende underinvestering i infrastruktur i marginaliserede samfund. 

Forstyrrende påvirkning

Digital redlining kan føre til betydelige forskelle i adgangen til telesundhedstjenester, sundhedsoplysninger og digitale sundhedsstyringsværktøjer. Denne begrænsning er især kritisk i folkesundhedskriser, hvor rettidig adgang til information og fjernkonsultationer kan påvirke sundhedsresultaterne væsentligt. Marginaliserede samfund med begrænset digital adgang kan have svært ved at modtage rettidig medicinsk rådgivning, planlægge vaccinationer eller håndtere kroniske tilstande effektivt, hvilket fører til en voksende kløft i sundhedslighed.

For virksomheder strækker implikationerne af digital redlining sig til talenterhvervelse, markedsudvidelse og virksomheders indsats for social ansvarlighed. Virksomheder kan kæmpe for at nå ud til potentielle kunder i digitalt forsømte områder, hvilket begrænser markedsvæksten og forstærker økonomiske uligheder. Desuden vil virksomheder, der ønsker at udnytte en mangfoldig talentmasse, stå over for udfordringer med at rekruttere personer fra disse områder, som måske mangler de nødvendige digitale færdigheder på grund af utilstrækkelig adgang til teknologi. 

Lokale og nationale politikker skal prioritere lige adgang til højhastighedsinternet som en grundlæggende rettighed, svarende til adgang til rent vand og elektricitet. I scenarier, der kræver hurtig kommunikation med borgere – såsom naturkatastrofer, folkesundhedsnødsituationer eller sikkerhedstrusler – kan mangel på retfærdig digital adgang væsentligt hæmme effektiviteten af ​​offentlige advarsler og opdateringer. Denne kløft udfordrer ikke kun beboernes umiddelbare sikkerhed og velvære, men lægger også yderligere pres på beredskabstjenester og katastrofeberedskab. 

Implikationer af digital redlining

Bredere implikationer af digital redlining kan omfatte: 

• Lokale regeringer implementerer strengere regler for internetudbydere for at sikre retfærdig internetadgang på tværs af alle kvarterer, hvilket reducerer digitale uligheder.
• Skoler i dårligt stillede områder modtager øget finansiering og ressourcer til digitale værktøjer og bredbåndsadgang, hvilket øger uddannelsesmæssig ligestilling.
• En stigning i adoption af telesundhed i velbetjente områder, mens lokalsamfund, der er berørt af digital redlining, fortsat står over for barrierer i at få adgang til online sundhedstjenester.
• Borgerinddragelsesplatforme og online-afstemningsinitiativer udvides, men formår ikke at nå ud til befolkninger i digitalt orienterede fællesskaber, hvilket påvirker politisk deltagelse.
• Den digitale kløft påvirker migrationsmønstre, hvor enkeltpersoner og familier flytter til områder med bedre digital infrastruktur på jagt efter forbedret adgang til fjernarbejde og uddannelse.
• Virksomheder, der udvikler målrettede marketingstrategier for områder med højhastighedsinternet, der potentielt overser forbrugere i digitalt forsømte regioner.
• Øget investering i mobile internetløsninger som et alternativ til traditionelt bredbånd, der tilbyder en potentiel løsning på forbindelsesproblemer i underbetjente områder.
• Byombygningsprojekter, der prioriterer digital infrastruktur, hvilket potentielt kan føre til gentrificering og fordrivelse af nuværende beboere i tidligere røde områder.
• Offentlige biblioteker og samfundscentre i digitalt røde områder bliver kritiske adgangspunkter til gratis internet, hvilket understreger deres rolle i samfundsstøtte.
• Indsatsen for miljøretfærdighed hindret af manglende dataindsamling og rapportering i områder med dårlig digital adgang, hvilket påvirker ressourceallokeringen til forurening og afbødning af klimaændringer.

Spørgsmål at overveje

• Hvordan er internetadgang i dit område sammenlignet med nabosamfund, og hvad kan det tyde på om digital inklusion lokalt?
• Hvordan kan lokale myndigheder og lokalsamfundsorganisationer samarbejde om at håndtere digital redlining og dens konsekvenser?