Brain hacking: Udnyt det menneskelige sinds hemmeligheder

• Forfatter:
• Forfatter navn

  Quantumrun Foresight
• Oktober 6, 2022

Big Data har ændret, hvordan industrier fungerer, hvilket giver virksomheder og organisationer mulighed for at udvikle mere præcise strategier. Forestil dig dog, hvis data blev indsamlet direkte fra den menneskelige hjerne gennem grænseflader og algoritmer. Med sådanne innovationer kan human brain hacking være rundt om hjørnet.

Brain hacking kontekst

På World Economic Forum i 2020 i Schweiz forudsagde historikeren Yuval Noah Harari en fremtid, hvor regeringer og virksomheder vil være i stand til at indsamle nok information om globale borgere til, at de vil være i stand til at forudse og endda påvirke folks beslutninger. Denne idé er kendt som "brain hacking". Harari citerede et imaginært scenarie, hvor regeringer ville have hver enkelt information om enkeltpersoner fra hvor som helst i verden, inklusive deres medicinske og personlige historie. Han spørger derefter, om et land stadig betragtes som uafhængigt eller demokratisk, hvis det bruger data til at "kolonisere" befolkninger. 

Lande har forskellige måder at bruge intelligens til at hacke folks sind. I Kina bruges data overvejende til statslig overvågning. Bortset fra at bruge ansigtsgenkendelsesscannere i offentlig transport og tjenester, er landets mere kontroversielle brug af overvågningsteknologi blevet anvendt til at overvåge minoriteter som den uiguriske befolkning. I mellemtiden bruges efterretninger og dataindsamling i USA til overvågningskapitalisme, især blandt teknologigiganter, der ønsker at holde folk engageret i produkter og tjenester. Efterhånden som folk bruger mere tid på at interagere med deres smartphones og computere, tilføres maskinlæringsalgoritmer (ML) flere træningsdata for at informere dem om, hvordan folk reagerer på bestemte billeder eller information. Derudover bemærker analytikere det stigende partnerskab med Silicon Valley og den amerikanske regering for at udvikle overvågningsteknologi ved hjælp af Big Data.

Forstyrrende påvirkning

To udviklingstendenser, der former potentiel hjernehacking, er affective computing og brain-computer interface (BCI). Affective computing er et udtryk af datalogen Rosalind Picard, der refererer til forskning og opbygning af systemer, der udnytter menneskelige følelser. Dette område er afgørende for markedsføring og reklame, som bruger følelser til at overtale folk til at forbruge ting. Forskning i affektiv databehandling går imidlertid ud over marketing- og overvågningsteknologi. Især ansigtsgenkendelse er blevet almindelig og ikke længere så subtil som den plejede at være. Mens den oprindeligt blev brugt til at identificere eller verificere individers identitet, har teknologien nu udviklet sig til at analysere hver lille ændring i ansigtsudtryk for at opdage følelser og tilsvarende potentiel handling. Ligeledes er softwarealgoritmer (f.eks. Netflix og Spotify) trænet til at kurere spillelister baseret på opfattede brugerstemninger og følelser.

I mellemtiden er BCI en anden teknologi, der kan føre til hjernehacking. Især Elon Musks Neuralink er ved at udvikle en grænseflade, der kan forbinde hjernebølger med computere og andre enheder. Firmaet blev grundlagt i 2017 og forsker i en lillebitte sonde bestående af mere end 3,000 elektroder fastgjort til fleksible tråde, der er tyndere end et menneskehår. Denne gadget kan overvåge aktiviteten af ​​1,000 hjerneneuroner på én gang. Virksomheden siger, at teknologien kan hjælpe mennesker med handicap eller neurologiske tilstande med at fjernstyre enheder. Musk sagde dog, at det langsigtede mål er at aktivere "overmenneskelig kognition", hvilket angiveligt vil sikre, at AI ikke bliver mere intelligent end mennesker. Selvom teknologien kan have potentialet til at udnytte den utrolige kraft i den menneskelige hjerne, kan den også føre til direkte manipulation af hjerneceller og signaler. 

Implikationer af brain hacking

Bredere implikationer af hjernehacking kan omfatte: 

• Flere startups, der investerer i BCI-forskning og -udvikling, og udnytter det voksende marked for direkte hjerne-til-computer-teknologi til fjernstyring af tanker af forskellige maskiner og softwareplatforme. 
• Øgede tilfælde af cyberkriminelle, der hacker landes ansigtsgenkendelsessystemer og databaser, hvilket resulterer i stjålne identiteter og uautoriseret adgang til systemer.
• Øgede investeringer i affektive computerstudier; fx at udvikle en AI, der kan efterligne menneskelig empati for at skabe bedre virtuelle assistenter og chatbots.
• Flere virksomheder bruger følelsesbaserede algoritmer til at forudsige kundernes humør og potentiale til at købe et specifikt produkt eller en ydelse. Sådan forskning ville også finde nytte i politiske planlægningsinitiativer for at påvirke lokale stemmemønstre.
• Øget statsovervågning og ansigtsscanningssoftware kan føre til algoritmebias og prædiktiv politiarbejde, der forstærker diskrimination.

Spørgsmål at kommentere på

• Hvordan kan hjernehacking-teknologier ellers ændre, hvordan folk bruger eller køber produkter/tjenester?
• Hvad er de andre risici eller fordele ved brain hacking-teknologier?