Upiloterede militærkøretøjer: Kommer vi tæt på dødelige autonome våben?

BILLEDKREDIT:
Image credit
iStock

Upiloterede militærkøretøjer: Kommer vi tæt på dødelige autonome våben?

Upiloterede militærkøretøjer: Kommer vi tæt på dødelige autonome våben?

Underoverskriftstekst
Fremskridt inden for droneteknologi og kunstig intelligens har potentialet til at forvandle militærkøretøjer til selvstyrende våben.
    • Forfatter:
    • Forfatter navn
      Quantumrun Foresight
    • November 14, 2023

    Indsigt højdepunkter

    Landskabet af moderne krigsførelse er ved at blive omformet af fremskridt inden for upiloterede militærkøretøjer, såsom autonome Black Hawk-helikoptere og ubemandede luftfartøjer (UAV'er). Disse køretøjer, der er udviklet af Sikorsky Innovations og en del af DARPAs ALIAS-program, er designet til at udføre komplekse missioner selvstændigt. Ubemandede systemer giver betydelige fordele, herunder omkostningsbesparelser og øget sikkerhed for militært personel. Men de udgør også etiske, juridiske og strategiske udfordringer, såsom ansvarlighed i tilfælde af utilsigtede civile tab og potentialet for misbrug af ikke-statslige aktører eller autoritære regimer. Efterhånden som denne teknologi udvikler sig, åbner den op for nye muligheder ud over den militære sfære, men den kræver også streng international regulering for at afbøde risici og etiske dilemmaer.

    Upiloterede militærkøretøjer kontekst

    I 2022 demonstrerede det amerikanske militær med succes en fuldstændig autonom Black Hawk-helikopter, der var i stand til at udføre komplekse missioner som at levere blodforsyninger og transportere tung last. Denne milepæl, som er en del af Defense Advanced Research Projects Agencys ALIAS-program, blev opnået gennem Sikorskys MATRIX-teknologi, et sæt, der forvandler traditionelle helikoptere til autonome. Ifølge Igor Cherepinsky fra Sikorsky Innovations kræver det autonome system kun indledende missionsdetaljer, hvorefter det selvstændigt kan træffe beslutninger uden et datalink.

    Dette gennembrud er blot en af ​​de mange nye innovationer inden for upiloterede militærkøretøjer, hvoraf droner eller ubemandede luftfartøjer (UAV'er) er ved at blive de mest populære og effektive i krigsførelse. Et nyligt eksempel på dette var i 2020, hvor droneangreb i den 44-dages krig mellem Armenien og Aserbajdsjan fundamentalt ændrede konfliktens forløb og viste de autonome maskiners transformative kraft i moderne krigsførelse. Dronerne, som med succes målrettede armenske og Nagorno-Karabakh-soldater samt kampvogne, artilleri og luftforsvarssystemer, gav Aserbajdsjan en betydelig fordel.

    Den næste fase i UAV-udvikling er fokuseret på Uninhabited Combat Air Vehicles (UCAV'er), potentielt repræsenteret af eksperimentelle modeller som Boeing X-45 og Northrop Grumman X-47, der ligner nedskalerede B-2 Spirit stealth bombefly. Disse UCAV'er, cirka en tredjedel til en sjettedel af vægten af ​​et traditionelt enkeltsædet jagerbombefly, kunne supplere eller erstatte piloterede fly i højrisikoangrebsscenarier. 

    Forstyrrende påvirkning

    Upiloterede militærkøretøjer, herunder UAV'er og ubemandede landkøretøjer (UGV'er), skal fundamentalt ændre karakteren af ​​krigsførelse og konflikt. Ubemandede systemer kan indsættes i miljøer med høj trussel og udføre missioner, der ville være for farlige for menneskelige soldater eller piloter. Denne funktion forbedrer ikke kun sikkerheden for militært personel, men udvider også rækken af ​​missioner, som militære styrker kan påtage sig.

    Men denne teknologiske fremgang kommer også med etiske og juridiske bekymringer. Der er en løbende debat om de moralske implikationer af at bruge autonome systemer i kampsituationer, især dem, der er i stand til at træffe beslutninger på liv eller død (dødelige autonome våben eller LOVE). Spørgsmålet om ansvarlighed i tilfælde af utilsigtede civile tab eller anden sideskade forbliver uløst. Desuden kan brug af sådanne systemer potentielt sænke tærsklen for at indgå i væbnet konflikt, da risikoen for ens militærpersonel falder.

    Endelig er der strategiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser. Den udbredte anvendelse af upiloterede militærkøretøjer kan udløse nye våbenkapløb, efterhånden som nationer stræber efter at få overtaget på dette nye område. Det kan også føre til spredningsproblemer, da ikke-statslige aktører og mindre ansvarlige stater kan erhverve og bruge disse teknologier på destabiliserende måder. Behovet for robuste internationale normer og kontroller af disse teknologier har aldrig været større. Ikke desto mindre, hvis de reguleres ordentligt, hævder nogle, at fordelene ved disse autonome køretøjer kan strække sig ud over militæret og ind i dybhavs- og rumudforskning.

    Implikationer af upiloterede militærkøretøjer

    Bredere implikationer af upiloterede militærkøretøjer kan omfatte: 

    • Betydelige omkostningsbesparelser for militæret, hvilket potentielt frigør midler til andre formål.
    • Fremskridt inden for robotteknologi, kunstig intelligens, datalogi og telekommunikation. På lang sigt vil mange af disse fremskridt sandsynligvis finde anvendelser ud over militæret, hvilket påvirker forskellige industrier og teknologier.
    • Soldater, der bliver fjernet fra slagmarken, gør de menneskelige omkostninger ved konflikt til noget abstrakt, hvilket får krig til at virke mere velsmagende for beslutningstagere og offentligheden. 
    • Betydelig jobforskydning inden for militæret. Samtidig vil der sandsynligvis blive skabt nye job i de sektorer, der designer, fremstiller og vedligeholder disse køretøjer. Denne tendens kan føre til en større vægt på højt kvalificerede tekniske roller.
    • Et våbenkapløb og eskalerende spændinger, der fører til konflikt. Denne udvikling kan destabilisere internationale forbindelser og gøre diplomatisk løsning af tvister vanskeligere.
    • En risiko for, at disse køretøjer kan blive misbrugt af autoritære regimer til at undertrykke intern uenighed uden at risikere menneskelige soldaters liv, hvilket bidrager til et mere undertrykkende globalt politisk klima.
    • Ikke-statslige aktører eller lavindkomstnationer tyer til ukonventionelle strategier, herunder terrorisme og guerillakrigsførelse, for at imødegå de teknologiske fordele ved autonome maskiner.
    • Øget forurening og kulstofemissioner, efterhånden som produktionen og implementeringen af ​​disse maskiner opskaleres.
    • Et skub for at give disse maskiner mere autonomi, potentielt til det punkt, hvor de kan træffe beslutninger på liv og død uden menneskelig indgriben, hvilket rejser betydelige etiske spørgsmål om AI's rolle i krigsførelse.

    Spørgsmål at overveje

    • Hvis du arbejder for militæret, hvordan bruger din organisation så autonome maskiner?
    • Hvordan kan disse upiloterede køretøjer ellers bruges i militæret?

    Indsigtsreferencer

    Følgende populære og institutionelle links blev refereret til denne indsigt: